Nye masterør til Albin Express

Expressklub Danmark og One Design Parts laver nu i samarbejde masterør til Albin Express.

De fleste Albin Express er bygget fra 1979 til 1980. Lige nu falder prisen på vores både, som den også gør på alle andre både af ældre dato. Samtidig bliver det sværere at få dele til en pris, der svarer overens med prisen på båden. Det vil klubben gerne gøre noget ved, så derfor har vi, med inspiration fra blandt andet Spækhuggerklubben, igangsat et ”maste-eventyr”.

Denne sommer fik klubben leveret helt nye masterør, som følger alle krav til klasseregler. Vi ser på det, som bevarelse af klassen ,og ikke mindst som en mulighed for at opgradere de efterhånden gamle både, der ligger rundt omkring. Flere af bådende sejler stadig med master fra 1979, og de er ved at være rigtig trætte. Samtidig er det bådens 40 års fødselsdagsår, så det ville være en fin måde at ”fejre” bådklassen, ved at give den et nyt rør.

Det hele har kun kunnet lade sig gøre, ved at flere af klubbens medlemmer har forudbestilt et rør, samtidig med at yderligere en håndfuld at klubbens medlemmer er gået ind som medinvestorer i projektet. Dog med udsigt til at få pengene tilbage, så snart projektet er i break even.

Hen over vinteren er det meningen, at de første master skal gøres klar. Det sker ved at mødes og rigge masterne til sammen. Der vil blive brugt nyere dele fra de gamle master, som løbende er blevet vedligeholdt, og resten købes ind i fællesskab. Samtidig er planen at lave skabeloner, så de folk, der efterfølgende får lyst til at bestille et rør, har nemt ved at gå i gang selv.

Et masterør koster 4000 kr. + moms og kan bestilles gennem One Design Parts, som formidler salget af masterne. Det er for i øvrigt formanden, H.C. Erbs, i skal have fat på 🙂

www.onedesignparts.dk

Nye masterør til Albin Express

Skriv en kommentar