Express Klub Danmark er forening for ejere at bådtypen Albin Express.
Klubbens formål er at fremme sejladsen for bådtypen i Danmark, hvilket er lykkedes i stor udstrækning. 95% af bådtypen i Danmark er medlem af Express Klub Danmark.
Expressen er designet af Peter Norlin i Sverige i 1978, hvorefter største parten af bådene blev produceret i 1980. Klassen er Sveriges største kølbådsklasse. I Danmark er klassen også på vej op. Mens andre bådklasser har nedgang og problemer med at holde deres DM status, har Expressen for første gang officiel DS DM status i 1998.
Klassen har ret strenge klassekrav, hvorved at bådene er meget ens og kan holdes på et økonomisk niveau, hvor alle kan være med. Dette bevirker, at det først og fremmest er mandskabet, der afgør en sejr og ikke økonomien. Desuden er Expressen utrolig velsejlende og klarer sig godt i blandede løb, samtidig med at den opfylder mange tursejleres krav til plads og komfort. Dette er måske årsagen til at expressen igen er blevet meget populær og aktiv i kapsejladserne.
Express Klub Danmarks aktiviteter er båret af deltagelse i kapsejladser i Danmark og udlandet, herunder klubbens eget mesterskab. I starten af året afholdes generalforsamling et centralt sted i Danmark.
Desuden samarbejder Express Klub Danmark med de øvrige klubber for Albin Express i landene omkring os, i Finland, Norge, Sverige og Tyskland.
Express Klub Danmark tegnes af bestyrelsen.