Colberg urørlig ved NoM i Båstad 2017

3 danske både havde fundet vej til NoM i Båstad, hvor der i uge 31 skulle sejles over 3 dage. DEN 225, DEN 654 og DEN 271.

Over de 3 dage blev der sejlet i rigelig med vind. Især fredag og lørdag blæste det 9-12, så der var nok at holde styr på. Collberg var – som sædvanlig fristes man til at sige – urørlig. Selvom han var nede i flere sejladser, så endte han alligevel med at vinde 6 ud af 8 sejladser. Og den sidste sejlede han endda ikke!

Morten Arndal i DEN 225 snuppede sølvtøjet og H.C. Erbs i DEN 271 bronzen. Rigtig fint med 2 danske både i to 3, når nu vi ikke kunne få lov at slå den bedste svenske express-sejler gennem tiden 😉

  

Resultater findes her – http://sailingbastad.se/e2017.htm

Sailwave results for Express NoM 2017 at Båstad, Sweden 2017

Skriv en kommentar