DEN115 Explorer med skipper Søren Juel, Ballen Sejlklub, er Dansk Mester Albin Express 2021 efter stævnet i Fåborg. Efterfulgt af DEN654 Team Exceed med skipper Jesper Nørbo Sørensen, Sejlklubben Neptun Vejle, på andenpladsen, og DEN293 Drinx med skipper Jonny Jensen, Frederikshavn Sejlklub, på trediepladsen.
Stævnet kunne ikke samle nok både til også at være Nordisk Mesterskab. Alligevel var det den tyske båd GER1014 Fräulein P med skipper Jan Brink, FSC, der suverænt tog den samlede førsteplads ved stævnet, men som altså som tysk båd ikke kan blive Dansk Mester. GER463 Proenix med skipper Kai Plassmeier, SVAOE, presser sig også ind blandt de danske både, og ender på en fjerdeplads ved stævnet.
Stævnet blev afhold af Fåborg Sejlklub på Fåborg Fjord, med både Albin Express og L23 på banen, med 22 expresser og 15 L23 til start.
I L23-klassen vandt DEN177 Sylfiden med skipper Mike Jensen, Silkeborg Sejlklub, førstepladsen, DEN335 Ophelia med skipper Sune Hinz, Fåborg Sejlklub, andenpladsen, og DEN15 Tria med skipper Martin Bach Larsen, Køge Sejlklub, trediepladsen.